I en bemærkelsesværdig undersøgelse, der er gennemført over to årtier, har forskere påvist en sammenhæng mellem jodindtag og lang levetid hos ældre voksne. Undersøgelsen, der blev foretaget i Randers og Skagen, viste, at det at bo i et jodrigt miljø er forbundet med øget levetid.
Byerne Randers og Skagen, som kun ligger 140 kilometer fra hinanden på den jyske halvø i Danmark, er meget forskellige med hensyn til jodindholdet i deres drikkevand. Mens Randers har et gennemsnitligt jodindhold på 2 mikrogram pr. liter, er jodindholdet i Skagen 139 mikrogram pr. liter. Disse forskelle skyldes de forskellige kildebjergarter i de grundvandsmagasiner, hvorfra drikkevandet udvindes.
Undersøgelsen startede i 1997-1998 med beboere født i Randers i 1920 og i Skagen mellem 1918 og 1923. Forskerne indsamlede baseline-data via spørgeskemaer, udførte fysiske undersøgelser og målte jodkoncentrationer i urinprøver. Deltagerne blev fulgt indtil 31. december 2017.
Resultaterne viste, at indbyggerne i Skagen havde en markant højere levetid end indbyggerne i Randers. Cox-regression viste, at det at bo i Skagen var forbundet med en lavere risiko for død sammenlignet med Randers, både i alders- og kønsjusterede analyser og efter justering for alder, køn, antal medikamenter, Charlson comorbidity index, rygning, alkohol og indkomst.
Forskerne foreslår, at jodindtaget påvirker forekomsten af skjoldbruskkirtelsygdomme. Hyperthyreoidisme er mere almindeligt i befolkninger med mild og moderat jodmangel, mens jodrige befolkninger kan have en højere forekomst af hypothyreoidisme. Hyperthyreose kan føre til komplikationer som atrieflimren, hjertesvigt og øget risiko for knoglebrud. Disse komplikationer er forbundet med øget dødelighed, især hos sårbare grupper som ældre voksne.
Undersøgelsen tyder på, at langvarigt ophold i et jodrigt miljø kan være forbundet med øget levetid sammenlignet med ophold i et jodfattigt miljø. Forskerne understreger dog, at der er behov for yderligere undersøgelser for at bekræfte disse resultater og for at forstå de nøjagtige mekanismer, der fører til denne øgede levetid.
